Ulf Christian Wolff-Jacobsen

Andelsboligforeningen Istedgade 97-99 / Oehlenschlægersgade 56

Opstillet for Andelsboligforeningen Istedgade 97-99 / Oehlenschlægersgade 56, hvor der er 30 lejligheder og 4 erhvervslejemål.

Stiller op i interessegruppen: Bolig, miljø og erhverv.

Opstillingstekst

Hvad sker der for Jernbanebyen og Byhaverne?

Jeg har boet på Vesterbro siden 1988, og har arbejdet på Godsbanegården siden 2008. Uddannet lærer, men arbejder i dag som lokomotivinstruktør og projektleder.

Pt. er jeg ansvarlig for uddannelserne til DSB's Prag-tog, som skal holde ved Otto Busses Vej, og starter med at køre mellem København og Prag fra 1. maj i år. 

Jeg er nysgerrig på hvad der sker for Jernbanebyen. Skole- og kulturcenteret i Vognværkstedet blev vedtaget i december af Borgerrepræsentationen. Men der er stadigvæk en lang rejse for at gøre Jernbanebyen til en god bydel for Vesterbro.

Vi fik Byhaver i karréerne i 2005, og vi er stadigvæk meget glade for dem. Men vi er fortsat udfordret på den administrative struktur. Det er meget svært at vedtage og administrere Byhaven når lejemåls beboere ikke kan deltage i bestyrelsesarbejdet. Jeg vil gerne undersøge hvilke muligheder der kunne være for at forbedre Byhavernes vilkår.